Mennesker går til psykolog af vidt forskellige årsager og mange kan få udbytte af at tale med en psykolog omkring de tanker og overvejelser man gør sig i livet.

Det kan være, at de f.eks. har brug for at få støtte, hjælp, inspiration eller større selvindsigt.

Samtalerne kan også være i forbindelse med pludseligt opstået ændringer som f.eks. sorg og krise eller det kan være et led i personlig udvikling.

Andre kan opleve sig tynget af forskellige symptomer i form af f.eks. angst og depression.

Hvis problemerne er blevet for svære kan det være en fordel at få vendt disse problematikker med en kvalificeret person udenfor ens personlige liv.

I et terapeutisk forløb tages der altid udgangspunkt i den enkeltes situation og oplevelser. Samtaleforløb er forskellige og kan være af kortere eller længere varighed.